Design din egen pejseindsats

Lagt på lager af Mikkel i følgende kategorier Uncategorized den 30-06-2011

Omhandler dette: , ,

Elsker du ild, men må du nøjes med en lighter, stearinlys eller pejse dvd? – så frygt ikke, der er kommet en pejs der kan bruges i dit hjem helt uden skorsten og omfattende installation. Pejsen kaldes en biopejs, og da den brænder på bioethanol kræves intet andet end lidt frisk udluftningt eller et vindue på klem.

Derfor kan du selv designe pejseindsatsen

Du undrer dig sikkert over hvordan man kan have en pejs uden skorsten, og hvordan det hænger sammen med at kunne designe sin egen pejseindsats. Biopejse har banet vejen, og konstruktionen der frigør dig fra store omkostninger og en skorsten er ret simpel. Grundlæggende set har man et brændkar i rustfrit stål, hvori man kan hælde bioethanol på. Væsken er spritlignende, og brænder derfor med en flot, gul og autentisk flamme. Der udledes under brugen ikke partikler, farlige dampe eller sod idet væsken er så ren. Det eneste slutprodukt man får ved at brænde med bioethanol, er en meget lille mængde vand og kulteilte. Man har derfor set muligheden i at sælge selve brændkarret som en komponent du selv kan integrere i dit hjem som du ønsker det.

Du får mange muligheder

Brændkarret giver dig mange muligheder, faktisk så mange at du selv kan designe din egen pejseindsats. Har du f.eks. drømt om en gennemgående pejseindsats imellem din stue og dit køkken, kan du selv designe den og integrere den billigt. Ønsker du granit, rustfrit stål eller andet materiale i bunden kan du selv finde det hos dit lokale byggemarkede, og bruge det som bunden af pejseindsatsen. Til at isolere de øvrige dele af væggen vil man typisk anvende rustfrit stål som man blot kan skrue fast, og her kan du selvfølgelig selv bestemme farven.

Overvej en glasfront

Ofte vil man blive anbefalet at integrere en glasfront i ens løsning af både sikkerheds- og synsmæssige hensyn. Der kan ofte komme træk igennem en gennemgående pejseindsats, og flammen kan derfor komme til at lægge ned når man anvender pejsen. En enkelt glasfront kan her være nok, og den er især ideel på den side af væggen hvor der er mest trafik. Herved giver man læ til flammen således at den bliver stabil og flot at se på. Hvordan glasfronten skal integreres er helt op til dig selv, er du i tvivl kan du henvende dig til en professionel person såsom en håndværker eller arkitekt. Du skal dog huske at flammen helst ikke skal være for tæt på glasset, da du kan risikere at glasset revner såfremt det eksponeres for alt for meget varme.

Tænk på sikkerheden

Når du selv designer din pejseindsats er det vigtigt at du ikke kun tænker på æstetikken, men også sikkerheden. Det handler her ikke kun om placeringen af din pejseindsats, men også dens størrelse. Vil du f.eks. have en pejseindsats der er 20cm høj bør du genoverveje det da flammerne vil ramme toppen af pejsen. Som minimum bør man have 40cm fra starten af flammen og til loftet af pejsen. Man skal derudover undlade brugen af brændbare materialer, og det er altid en god ide at anvende et brændkar som er testet og godkendt.

Comments:

Det skal jeg da helt sikkert huske, næste gang vi bygger om :-)

Biopejse er en super god ide. Jeg synes ikke at de kan erstatte en almindelig brændeovn, men hvis man enten ikke har en skorsten eller ikke har brug for varmen den producerer, så er en biopejs en super god læsning.

Mvh
Hans Eriksen, Skibby

Vær sød og læg en kommentar